Allergi overfor kat

Der findes rigtigt mange katte i Danmark. Derfor kan det være yderst frustrerende at have katteallergi, da katte findes i mange hjem.

Symptomer på allergi overfor kat

De mest almindelige symptomer på at du har udviklet allergi overfor katte er:

  • Helårssnue (høfeber)
  • Astma
  • Nældefeber

Årsager til at man udvikler allergi overfor kat

Som med pollen reagerer kroppen på allergener som pattedyr har i deres pels, hudskæl, spyt og kirtler. Du får allergi når du har udviklet antistoffer overfor et kæledyr. Dyrets allergener bliver båret af luften, og de spredes nemt via vores tøj – derfor kan man reagere på sin katteallergi, uden at katten nødvendigvis er tilstede.

Sådan mærkes allergi overfor kat

Der findes forskellige grader af allergiske reaktioner, nogle mærker deres allergi primært som helårssnue, mens andre kan få så svære reaktioner, at de skal indlægges. Det er vigtigt at du holder øje med din allergi, og at du er opmærksom på om den udvikler sig markant.

Hvad kan man selv gøre mod sin allergi overfor kat?

Rigtigt mange husstande i Danmark har et eller flere kæledyr. Derfor kan det være rigtig svært at have en kæledyrsallergi overfor katte - da man primært kan behandle sit eget hjem og ikke andres.

Har du fået kæledyrsallergi, vil det mest oplagte være at du fjerner det pågældende dyr fra dit hjem. Det vil dog ikke altid være en mulighed, og derfor er der andre tiltag, der i lette tilfælde vil kunne tages i brug. Du kan f.eks. tage antihistaminer, eller blive vaccineret.

Derudover kan det anbefales, at du ikke har din hund eller kat i dit soveområde, samt at du oftere gør rent og lufter mere ud. Da de allergener du reagerer på sidder i dyrets pels, kan du med fordel også bade dyret oftere end ellers.

Hvordan bliver man undersøgt for allergi overfor kat

Du kan ikke diagnosticere dig selv med allergi overfor hunde eller katte. Du skal derfor tage til lægen og blive udredt for, hvad det er du præcist er allergisk overfor. Lægen vil stille diagnosen på baggrund af din sygehistorik og de symptomer du fortæller om. Den endelige diagnose stiller lægen dog enten ved en priktest, eller en blodprøve.

  • Priktesten er en allergitest, hvor lægen påfører små stik på huden, der indeholder allergener mod det du skal undersøges for. Din hud vil reagere efter ca. 15 min, hvis du er allergisk.
  • Blodprøven afslører om dit blod indeholder specifikke antistoffer overfor det eller de ting du tror du er allergisk overfor. Dette kræver dog at din blodprøve bliver sendt til et laboratorium for at blive undersøgt.

Behandling af allergi overfor katte

Det kan være meget frustrerende at have en allergi overfor kæledyr, da mange danske hjem har hund eller kat. Da det netop også er en luftbåren allergi, kan du få en allergisk reaktion også selvom du ikke er i umiddelbar nærhed af en kat.

Når du ved, at du skal besøge et hjem, hvor der bor en kat, kan du med fordel tage antihistaminer præventivt. På denne vis kan du lindre dine allergiske symptomer.

Har du en svær allergi overfor katte eller hunde kan du desværre blive nødt til at skille dig af med dine kæledyr, da allergien kan forringe din livskvalitet.

OK

Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre siden og din oplevelse. Hvis du fortsætter med at navigere på siden, accepterer du vores brug af cookies. Hvis du har brug for yderligere oplysninger og/eller ikke ønsker at få cookies placeret på din enhed, når du bruger denne side, kan du besøge siden Om cookies.